Danmarks Kaninavlerforening

Danmarks Kaninavlerforening

Om bloggen

Vi har nu oprettet en blog/nyhedsside, her vil vi offentliggøre nyheder fra DK.
Det er i første omgang kun webmaster, redaktør, formand, forretningsfører og stambogsfører, der har tilladelse til skrive her.
Hvis det bliver en succes, er der mulighed for at brugergruppen bliver udvidet.
Vi håber samtidig på, at det vil give mulighed for at offentliggøre nyheder, som ikke kan vente på tidsskriftet.

Tidsskrift

NyhederPosted by Redaktør - Ela Nørgaard 29 Apr, 2010 10:59:23

Mandag d. 26. april blev Tidsskriftet for maj måned afsendt fra trykkeriet, der er som sædvanlig en masse forskelligt stof i : Dommerkommentarer og statistik fra DM/LU, referat fra Specialklubbers generalforsamlinger, referat fra HB møde, hvordan man laver en Rex med løvemanke, nye opskrift med kaninkød og ikke mindst Formandens beretning til Repræsentantskabsmødet.

I løbet af fredag d. 30. kan du se de nye Foreningsmeddelelser her på www.kaniner.dk Vær obs på, at flere foreninger har møde om Repræsentantsskabsmappen allerede i næste uge.

Hilsen re´daktøren

Tidsskrift

NyhederPosted by Redaktør - Ela Nørgaard 26 Mar, 2010 12:32:54

Så har postvæsenet fået Tidsskriftet i går torsdag d. 25. marts, så det er på vej ud til alle.
36 sider, farvefoto mest fra DM/LU, læserbreve, Rundt om Kaninerne, en hel masse DM/LU stof, årsregnskab, nyt fra møde i Nordisk Standard komité, kaninkøkkenet, 3 nye 96 point og se hvem der fik 96,5 point på DM/LU 2010 :)

Hilsen redaktøren

Nyt udstillingsprogram

NyhederPosted by Webmaster Allan Larsen 09 Mar, 2010 21:48:39

Der er observeret problemer med DK's udstillingsprogram på computere, der anvender Windows 7 og Windows Vista. Fejlen består i, at man ikke kan komme ind i Windows kontrolpanel efter installation.
Der nu lagt en ny udgave af programmet under downloads. Fremgangsmåden til installation af programmet er den samme som med det gamle, bortset fra at linket er ændret en smule.
Husk også at downloade den opdaterede database.
Det er altsammen beskrevet under Downloads/Udstillingsprogram

Formandens beretning fra LU 2010

NyhederPosted by Formand - Kaj Thaysen 07 Mar, 2010 15:20:39
Formandens beretning fra det netop afsluttede LU 2010 i Viborg kan læses her.

Salgskontoret åbent.

NyhederPosted by Formand - Kaj Thaysen 07 Mar, 2010 15:09:18

Kate Nielsen (Salgskontoret) har åben for salg af rekvisitter i fuldt omfang.
Bedømmelseskort, kaninstandard og lignende. helst på mail: info@benie.dk

Dødsfald

NyhederPosted by Formand - Kaj Thaysen 22 Feb, 2010 17:32:48

Det er med stor sorg, vi må meddele, at lederes af DK´s salgskontor Bent Nielsen, Kirke Hyllinge pludselig er død, onsdag d. 17. februar 2010.

Vi vil hermed gerne udtrykke vores dybeste medfølelse med familien.

Begravelsen finder sted fra Kirke Hyllinge Kirke, torsdag d. 25. februar kl. 13.00.

Den svenske Landsudstilling endt i forfærdelig katastrofe

NyhederPosted by Formand - Kaj Thaysen 22 Feb, 2010 17:32:05

Den svenske Landsudstilling d. 19.- 21. februar var udsat for en forfærdelig ulykke, idet taget og den ene mur i hallen brast sammen om de ca. 1700 kaniner.

Søndag aften var 810 kaniner bjærget ud levende, men redningsarbejdet fortsætter.

Danmarks Kaninavlerforening vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse og mange tanker går til Jer, vores svenske broderfolk.

Læs nærmere på deres hjemmeside her.

Se SVT's omtale af katastrofen her.

Tidsskriftet

NyhederPosted by Redaktør - Ela Nørgaard 22 Feb, 2010 16:26:09

Torsdag morgen kl. 7.00 d. 18. februar er Tidsskriftet afleveret til trykkeriet. Vi håber så på postvæsenets velvilje til at få det ud til tiden.

Glæd Jer til en fantastisk spændende "Rundt om Kaninerne" med Søren Jørgensen, en masse referater fra rundt om i landet, resultat af fotokonkurrencen "Årets sødeste kuld unger", og starten på en ny fotokonkurrence i 2010, hvad mon emnet er ? - og meget andet.

Redaktøren

Next »